You are currently viewing Hvilke aktier skal man købe?

Hvilke aktier skal man købe?

Flere og flere danskere vælger at prøve kræfter med at købe aktier. Det kan dog være lidt af en jungle, og mange har svært ved at gennemskue, hvilke aktier de skal købe. Det ser vi på her, så læs med, hvis du også er ny på aktiemarkedet, vi giver dig tips til at få købt nogle gode aktier.

I takt med at renten er faldet og at banken ikke længere er noget særligt fordelagtigt sted at have sine penge placeret, har mange valgt at sætte noget af deres opsparing i aktier i håb om at kunne skabe et afkast og få formuen til at vokse.

Byg din portefølje op som en rugbrødsmad

En god tommelfingerregel, når man træder ind på aktiemarkedet, er at bygge sin portefølje op som en rugbrødsmad. Rugbrødet, altså fundamentet, bør være af den solide type, og her kan man med fordel vælge nogle af de gode danske selskaber fra C25-indexet eller evt. fra andre store index.

Lidt mindre sikre men med potentiale

Når du har din sikre base på plads, kan du herudover vælge nogle lidt mindre solide, men som stadig er gode og har potentiale, f.eks. Pandora, som du kan læse mere om på Aktieskole. Her kan du også læse om nogle af de forskellige handelsplatforme, du kan vælge i mellem, men husk at undersøge, hvad der findes, og overvej, hvilken der er bedst for dig. Mange foretrækker en dansk handelsplatform, dels fordi brugerfladen og support er på dansk, men ikke mindst fordi danske platforme indberetter gevinster og tab til Skat, og man altså ikke selv skal tænke på det.

Pynt med risiko

Til sidst kan du vælge at pynte din rugbrødsmad med noget, som det ikke gør så meget, hvis du mister. Her kan du vælge en af de mere risikoprægede aktier som f.eks. Tesla, eller måske en af de meget omtalte memestocks som AMC, som mange investorer forventer flyver til månen inden for en overskuelig fremtid. Fordi der her er tale om højere risiko, bør det, ligesom pynt på en mad, kun være en lille smule, og du bør altså nøjes med at købe for små beløb i disse selskaber.